Om genstanden
Et mindre randskår og ca. 20 sideskår, hvoraf de to har svagt markerede fingerindtryk.
Randskåret er fra et toleddet kar med tynd, rundet rand og er af tyndt, groftmagret gods med mørkt sortbrun yder- og inderside.
To sideskår har irregulære fingerindstryk og på det ene skår kan det anes, at indtrykket sidder placeret på overgangen mellem en ujævn beklasket del og en glat del af karret. Et sideskår er fra overgangen mellem under- og overdel på et toleddet kar med bikonisk form.
Sideskårene er af mellemtykt, groftmagret gods med rødgul yder- og inderside og en del har ujævn, beklasket yderside.
Datering: På baggrund af godskarakter og kartyper samt fingerindtryk er keramikken dateret til yngre bronzealder, mest sandsynligt per V.