Om genstanden
10,8 cm langt og indtil 7,6 cm bred og 2,9 cm høj underskal til ovalt skålspænde i tykvægget gods (ca. 2mm). Overskallen mangler, og kanten på underskallen mangler stedvis. På midterfladen ses 5 nittehuller, og i flangerne 5 tilsvarende, vist alle borede. Flangernes kant er stedvis uregelmæssigt fortykket, måske som følge af støbefejl eller utilstrækkelig efterbearbejdning. Over flangerne er der felter med dyreornamentik, afbrudt af glatte felter. Herpå såvel som på flangerne ses rester af forgyldning. På stykkets afside ses tekstilaftryk fra støbeprocessen. Nålehæfte og -skede er velbevaret. Finder har afrenset stykket hårdhændet (efter hans egne oplysninger), men som helhed fremtræder det meget velbevaret.
Specifikt fundsted: Løsfund