Om genstanden
Rapport fra Pia Bennike, Antropologisk Laboratorium, Københavns Universitet.
Skelet: x1573 og x1847 (tåknogle)
Bevaringsgrad: Nogenlunde velbevaret skelet, knogleoverflade dog meget forvitret. Skelettet har en rødlig farve. Hvirvler, ribben, brystben og venstre kraveben samt underarm mangler.
Køn: Mand
Alder: Over 45 år.
Tandforhold: Der er 25 tænder til stede, hvoraf fem kun er bevaret som rødder (De tænder der helt mangler er: 3-, 1-, -1, -2, 1+ og +1). 1-, -1 og -2 kan være tabt A.M. Tænderne er kraftigt, men ujævnt slidte, hvilket tyder på at der er tale om et ældre individ. Tændernes overflade er ligesom resten af skelettet jævnt nedbrudt. Flere af de steder hvor tændernes overflade er intakt, er der observeret tandsten. Der er ikke observeret karies. Tre for- og hjørne-tænder viser tegn på at have haft to rødder (4+, 5- og -5).
Legemshøjde: Udregnet ca. 170 cm. Målt i graven?
Patologi: Da skelettets overfalde er så nedbrudt, har det ikke været muligt at se om der har været sygdomsforandringer på mange af knoglerne. Korsbenet er dog ekstra langt og fladt. Det ser desuden asymmetrisk ud.
Andet: Der er metalspor i en lang linie hen over pandebenet, samt i en mørk plet på nakkebenet.
Tænder ikke brugt til DNA-analyse, p.g.a. den dårlige bevaringsgrad.
Kranieindeks er beregnet til ca. 75.
Østligste skelet i grav AQQ.