Om genstanden
2,9 cm langt fragment med indlagt rød, opak glasmasse.
Fragment af perlespreder af bronze med forgyldt dyrestil og indlægning af rød emalje, der stadig sidder i den cirkulære (øje?) indfatning. Stykket har en let afrundet intakt sidekant. Modsat denne en intakt kant med flige. Kanterne i stykkets længderetning er afbrækkede. Omkring de to indlægninger ses smalle bånd samt furer med rester af forgyldning. Et nittehul omgivet af rustspor er placeret cirka midt på stykket. På bagsiden ses midt på stykket dele af en langsgående kam med spor af et enkelt borehul til perlesnor. Der er formentlig tale om et fragment af en importeret pragt-perlespreder fra Gotland, som har fået bortfilet snudepartiet af det store (drage)dyrehoved, som oprindeligt afsluttede stykket. Ligeledes bortfilet er snoreholder-kammen på bagsiden, hvorefter stykket og via en sekundært pånittet nåleanordning er omformet til fibula