Om genstanden
Der er tale om rande fra minimum 2 kar, måske 3.
Kar 1: Repræsenteret ved 4 skår, hvoraf i hvert fald de 3 kan samles. Hårdt, næsten sortbrændt gods. Godset har en tykkelse på ca 0,5 cm med en kraftigt fortykket rand uden facetering. Der ses en kraftig insvajning ned mod karrets hals. Randdiameter ca. 22 cm. Karret er hårdt brændt med fin magring.
Kar 2: Repræsenteret ved 3 eller 4 skår (det ene repræsenterer muligvis et tredje kar). Randen er fortykket, og der kan ses en meget let facetering på indersiden af karret. Randdiameter ca. 20 cm. Godset har en tykkelse på ca. 0,8 cm og er relativt hårdt brændt.
Baseret på randformer skal karrene dateres til mellemste førromersk jernalder (eller ældre romersk jernalder.