Om genstanden
Der er tale om 2 randskår fra hver sit kar. Begge er relativt fint magrede og hårdt brændte.
Kar 1:
Randskår med en størrelse på 10,8x8 cm. Randen er let udfaldende og fortykket med en let facet på indersiden og en randdiameter på ca. 20 cm. Godset er relativt fint magret med bjergart og glittersten og hårdt brændt med en tykkelse på ca 0,4 cm. Skåret skal sandsynligvis dateres til førromersk jernalder per. III, men en lidt yngre datering er ikke usandsynlig.
Kar 2:
Randskår med en størrelse på 9,4x8,7 cm. Randen er let udfaldende uden facetering og en randdiameter på 13 cm. Karret har afsat hals på ca. 2,5 cm. Godset er fint magret med bjergart og glittersten og meget hårdt brændt. Godset har en tykkelse på ca. 0,4 cm. Skåret synes at skulle dateres til førromersk jernalder per. II
Dateringen af keramikken bekræftes af 14Cprøverne. der falder i samme periode.