Om genstanden
GPS-indmålt. Fundet indenfor 1 m² i grubekompleks EEA.
4 randskår med bredt facetteret rand og 1 sideskår (passer på det mindste af randskårene), antagelig fra samme kar. Randen er udsvajet fra en 3-4 cm høj hals, der runder over i øvre bug. På tre af skårene kan måles randdiameter, der varierer fra 25-27 cm, hvilket formodentlig er udtryk for, at karret har været let deformt. Hvor der er mest bevaret af det, er de øvre ca. 8,5 cm og i omkreds ca. 15 cm. På to af skårene ses sekundær brænding ved randen. Skårene er brun- til sortbrændte; det ene med et svagt rødligt skær.
Blandt skårene lå en ca. 4,5 cm lang sortbrændt rørknogle med brudflade i ledhoved. Ved brudflade modsat ledhoved har knoglen et ovalt tværsnit på ca. 2,6 x 1,6 cm. Efter beskrivelse blev knoglen kasseret.