Om genstanden
Klassificering: Fire randskår, ét bundskår, to hankeskår og tre bugskår.
Vurderet antal kar: 4-5
Kar 1;
Størrelse: Ét randskår på 7x5 cm. Randen kan følges over 5 cm og er lige afsat uden hals og skulder, men direkte overgang til bugen og lerkarret vurderes at være halvkugle- eller tøndeformet. Lerkarrets størrelse kan ikke vurderes.
Tykkelse: 0,7 cm.
Farve, magring udseende: Gråt, fint magret gods uden ornamentik eller andre karakteristika.
Kar 2: Tre skår som kan sættes sammen til ét randskår med hank.
Størrelse: 5,6x4,6 cm, 5,8x4,3 cm, 3x3 cm. Randen kan følges over 9 cm, og man får en god fornemmelse for rundingen, hvorfor lerkarrets randdiameter kan vurderes ti 16 cm. Formen vurderes at være et mindre kugleformet lerkar eller en kop.
Tykkelse: 0,6 cm.
Farve, magring, udseende: Gråbrændt, fint magret gods. Randen er fortykket og let facetteret. Hanken er x-formet med tydelige facetteringer. Selve bugen er ornamenteret med vandrette riflinger. De er overfladiske, men kan ses på alle tre skår.
Kar 3: To bugskår med hank som kan sættes sammen til ét stykke.
Størrelse: 9,5 cm x8,3 cm. Lerkarret vurderes at være et forrådskar, men størrelsen kan ikke vurderes.
Tykkelse: 1,1 cm.
Farve, magring, udseende: Rødbrændt, groft magret kraftigt gods med ru og nubret overflade. Hanken er båndformet.
Kar 4: To skår, hvoraf det ene er et randskår, men kun fragmentarisk bevaret.
Størrelse; 5,8x3,2 cm, 6,5x5 cm. Randen er bevaret over 5,3 cm og lerkarrets randdiameter kan ikke vurderes.
Tykkelse: 0,9 cm.
Farve, magring, udseende: Rødbrændt, mellemfint magret gods uden ornamentik eller andre karakteristika. Randen er afrundet og muligvis lidt fortykket.
Kar 5: Ét bundskår
Størrelse: 9,5x6 cm.
Tykkelse: Bugen er 0,9 cm tyk og bunden er 1,3 cm tyk,
Farve, magring, udseende: Gråbrændt, groft magret gods. Fladbundet.
Datering; Dateres samlet på baggrund af rand og hank på kar 2 til ældre romersk jernalder B1