Om genstanden
Kraftigt korroderet øksehoved. Det er en form for en "dølle celtøkse der ses i perioden fra den yngste del af Førromersk jernalder og op til yngre jernalder, i følge Mogens Bo Henriksen, den har en ombøjet dølle der ses nedenfor det firkantede dølle/skaft hovede, som efter konservering er 4,5 x 3,3 cm stort. Dette døllehoved er breddes i samme retning som ægkanten på stykket..
Stykket er fundet i selve stolpesporet i et tagbærende stolpehul (BES), og lå øverst i stolpesporets overflade lige under mudafrømningsniveau (se tegning, kote og foto). Indmålt med X61 i MapInfo.
Indleveret til konservering d. 10-09-2019. Konsordre. 6866. I Tørmagasin.
Vægt 430g før afresning og tørring.
Er 11cm lang, 5,5 cm bred ved æggen, 5cm tyk ved "døllen" og 0,3 cm tyk ved æggen.
Datering er foretaget ud fra datering af det treskibede hus (K18), som er C-14 dateret til at være fra ældre romersk jernalder til yngre romersk jernalder, C1 (12 AD - 244 AD). Det betyder at øksen er samtidig med huskonstruktionern eller er nedlagt efter brugen af konstruktionen.
Den 13-01-2021 efter "konservering" vejede stykket 323,1 gram og er 11 cm lang. Æggen er 5,4 cm bred og stykket er 4 cm bred midt på stykket (inklusiv den megen korrosion der ses i dette område). Nær økeenden er korrosionen 5,5 x 5,0 cm stort. Der er taget arbejdsfoto af genstanden, hvor man blandt andet kan se Arne J. har udtaget en metalprøve af genstanden til metallurgiske undersøgelser. Derudover ses der de ovenfor omtalte ombøjet jern, somr danner døllehovedet, hvilket også ses på foto, hvor den åbne nakkeende kan ses. Der hvor der ses mest korrosion er der, hvor ombugningen er og derfor har dannet bro for en korrosion i området ved "hullet".
Der er taget detail foto af stykket under udgravningen og efter konservering er der taget detailfoto med kamera K.
Fra rapporten "Et stykke jern fra OBM4918 (X61) april 2021"
Der blev udtaget en prøve i form af et tværsnit af genstanden. Det viser, at den er fremstillet af èt stykke jern uden synligt indhold af kulstof; men med et stort indhold af slaggeindeslutninger (Figur 1). Det er derfor sandsynligt, at der er tale om en form for beslag, og ikke et redskab. Til søm og beslag blev ofte anvendt jern af forholdsvis ringe kvalitet, som ikke var renset så meget for slagge, som jern til mere krævende formål. Der er ingen tegn på, at beslaget skulle være smedet sammen af flere stykker jern.
Der blev lavet analyse af i alt 27 slaggeindeslutninger i jernet. De fleste af analyserne udgjorde én stor, ensartet gruppe. Noget som bekræfter at der er tale om ét stykke jern. Den statistiske sammenligning af middelværdien for slaggeindeslutningerne med analyser af udvindingsslagger fra Nordeuropa, viser, at der med stor sandsynlighed er tale om slagge fra områder af B/C type. Det vil sige områder inden for Det Nordeuropæiske lavland, hvortil også Danmark hører (Figur 2 A). Dette område kan yderligere opdeles i to områder, nemlig B1, som er det østlige Danmark (nord og øst for hovedstilstanslinjen) og C1, som er det vestlige Jylland. Af Figur 2 B kan det ses, at det mest sandsynlige udvindingssted for jernet i beslaget må være et sted i det østlige Danmark (B1). Det er derfor muligt at jernet kan være af lokal produktion.
