Om genstanden
Ses 2 bundskår, og 5 sideskår uden ornamentik. Derudover ses der 37 randskår og 2 hankfragmenter. Ydeligere ses der 7 sideskår med ornamentik. Både det hele hank fragment og ved det mere fragmenterede er det tydeligt at de begge er X-formet og kan dateres til perioden ældre romersk jernalder, (det største stykke som er helt er 6,7 højt og 5,0 og 1,7 cm bred på det bredeste og det smalleste sted).
Af de mange randskår ses der både fortykkede runde rande fra ældre romersk jernalder og mere stærkt fortykkede rande der er lidt tidligere af datering i ÆRJ. Derudover ses der en del randskår, som generelt kan dateres til FRJ den senere del. Flere enkelte skår kan være fra germansk jernalder eller vikingetid men fragmenterne er for små til de med sikkerhed kan dateres dertil. Men muligheden foreligger da alle fundene under X46 kan relateres til det meget store kultulag der ligger i et fugtigt lavningsområde på lokaliteten. Den bred dateringsramme tyder på at området er blevet brugt over tid i alle de perioder der er fundet på lokaliteten. Minimum fra FRJ til muligvis vikingetid. Generelt har skårene en mellem grov kornet magring men der findes i materialet stykker hvor magringen er lidt finere i struktur. Keramikken har generelt en mellem brun skærv men der ses enkelte stykker der har en grå gennembrændt skærv, som tyder på at være sekundært brændt.
Et af de større kar har en randdiameter på 49 cm. men der kan blandt de mange randskår være nogle der har en endnu større randdiameter.
Derudover ses der 7 bug/sideskår med ornamentik. De 4 stykker har den samme delvis overlappede stregornamentik hvor ses 7-9 streger i et forløb. Disse skår skal muligvis dateres til Periode 1, (tavle 90, Lundehøj, Fynske jernaldergrave III). Ellers ses der et enkelt skår med stregornamentik på et enkelt sted. Et andet skår har negleindstik som kunne tyde på at skåret er fra neolitikum eller bronzealderen såvel som det skår der har negleindstik med "læber" plus mindre negle markeringer omkring disse "læber". Datering uvis men fladedækkende. Sidstnævnte skår er 5,5, x 5,0 x 0,7 cm. stort.
De ornamenterede skår bliver fotograferet.