Om genstanden
Ses 4 bundskår (det ene har en gennemboring som jeg ikke kan se om er lavet før eller efter brænding af karet. Hullet har en diameter på 1 - 1,2 cm. og ses til at primært at være lavet fra den ene side af stykket. Ser ud til at være lavet indvendigt fra men er ikke tydeligt og dermed lidt usikkert. Der er formentligt tale om en form for "sikar" eller tragtfunktion.
Derud over ses 32 sideskår uden ornamentik og 14 sideskår med næsten fladedækkende streg ornamentik som ser lidt tilfældigt ud. Derudover ses der 20 randskår, hvoraf det ene stykke som er et enleddet kar har tre vandretliggende furer, der begynder 1,8 cm. fra den retvæggede rand der kun er er 0,1 cm. kraftigere end der, hvor fugerne ses (0,7 / 0,6 cm.). Skåret dateres bredt til YRJ - VIK men ud fra det form tyder det på at skåret er fra germansk eller vikingtid.
De andre 19 randskår kan dateres ud fra deres randparti og deres rand / bug / og skulderknæk indeks til perioderne germansk jernalder - vikingetid. Det ser ud til at karrene er enten enleddet, toleddet eller treleddet baseret på de skår der er bevaret. De to bundskår havde en let konveks bugside og det sidste stykke havde konkav bugform fra bunden op op. Der ses ingen afsat fod ved nogen af bundskårene.
Fundene er fra en grube der ligger i den nordøstlige del af det store udgravningsfelt. Gruben ligger med en afstand på 3 meter til den nærmeste huskonstruktion som er dateret til romersk jernalder.
Generelt har skårene en mellem grov kornet magring, men der findes en del skår blandt keramik materialet, hvor magringen er finere i sin struktur. Keramikken har generelt en mellem brun skærv men der ses en del stykker som har en mere brunorange farve såvel som der ses enkelte stykker der har en lys grå skærv. Et af de større kar har en randdiameter på 46 cm. men der kan blandt de mange randskår være nogle der har en endnu større randdiameter end her erkendt. Det største skår er 13,6 x 13,4 x 1,1 cm stort og ligner meget nogle af de kar der ses i Hedeby såvel som en del af de andre randskår / bugskår gør (Roesdahl, Else, Vikingernes verden. Gyldendahl 1987. s. 52).
Derudover ses der et randskår, hvor der er et hul ind i dets side, hvor en form for hank har været fæstet. Der er 1,7 cm. ned til det sted hvor hanken var påsat. Karet ser ud til at være et-ledet, hvilket alene er baseret på det kun 5,0 x 4,8 x 1,4 cm. store randskår. Selve hankfæstningshullet er kegleformet.
Grube smækfyldt med keramik fra flere kar, hvoraf der ses et skår fra er sikar med kun et hul i. Derudover ses der fladedækkende stregornamentik på 14 andre bug skår. Et randskår fra et formodet et ledet kar, hvor ses tre smalle fuger kun 1,8 cm. fra dets rand tyder på skåret er fra yngre germanske jernalder eller vikingetid. Skåret har form som et halvkuglekar (Se beskrivelse ovenfor). Østersø keramik og få vikingetids kar er fundet drejet men drejet keramik ses først drejet i i den sene del af den slaviske østersøkeramik og i middelalderen. At der ikke er tale om drejet keramik viser at der kan være tale om keramik fra halvkuglekar og da gruben repræsentere et lukket fund bør alle karene i gruben kunne henføres til samme datering. Gruben er tilnærmelsvis cirkulær og har en diameter på 1,20 meter. Anlægget er ikke snittet da der efter opsamling af keramikken i dets flade stod megen vand i fladen, hvorfor det ikke var muligt at dokumentere den yderligere.
