Om genstanden
Fund fra muldlaget. 7 randskår, 4 bundskår, et helt forglasset sintret skår? og øvrige sideskår, hvoraf det ene har ornamentik i form af en enkelt fure. Sideskårene afviger ikke fra det øvrige materiale fra pladsen. Bundskårene viser alle klart afsatte bunde. 2 randskår kan sammensættes og viser en lodret afrundet rand, glattet groft magret keramik. Dette kunne minde om stenalderskår fra det øvrige fundmateriale. Fire randskår kommer fra fire forskellige kar og viser alle svage s-profiler med en svagt udsvajet rand, hvor randkanten er afrundet. To af skårene viser brede og ret tynde båndformede hanke placeret lige under randkanten. Disse skår har glattet til næsten glittet overflade og fin magring. Skårtykkelsen er kun 0,7 cm. Skårene skal henføres til YBA-ældre FRJ. Det sidste randskår er fra nyere tid og har tyk grønlig glasur på både inder- og yderside. Der har været tale om en våd glasur.
Skårene spænder fra mulig NEO til Nyere tid.