Om genstanden
26 lerkarskår, heraf et bundskår, to randskår og en hank. Skårene stammer fra mindst to forskellige lerkar. Sideskårene har jævne glattede overflader og er gennemgående fint magrede. De fleste har en tykkelse på omkring 0,8 cm. Et sideskår har glittet sort overflade. Bundskåret viser en tyk, klart afsat bund. Hanken adskiller sig ikke fra den øvrige keramik. Karsiden sidder endnu sammen med hanken, som er båndformet, 4,8 cm i højden, 3,3 cm ud fra karsiden, 2,3 cm bred og 0,8 cm tyk med en nærmest rektangulært tværsnit. Det ene randskår viser en lodret rand med afrundet kant, det andet skår viser de øverste 7 cm af karret og viser at karret smalner ind mod randen, som dog er svagt udsvajet - en s-profil. Randkanten er lige afskåret.
Randskårene antyder en datering til YBA eller Æ FRJ.