Om genstanden
Løsfund, Fem skår, heraf tre randskår med ornamentik og et sideskår med ornamentik. Skårene kan godt stamme fra samme kar, alternativt ud fra randenes ornamentik, fra to forskellige kar. Fire af skårene kan sammensættes to og to. Keramikken er generelt mellem til groft magret med fint glattet overflade og en tykkelse på 0,4-0,5 cm. De to første skår er et lille randskår med tre synlige parallelle lodrette linier af tosnoet snor gående fra randen og knap 2 cm ned på sideskåret, som kan sammensættes med randskåret. Alt i alt ses de øverste ca. 5 cm af randen, som viser en nærmest lodret, let udsvajet hals på formodentlig et tragtbæger. Randkanten er lige afskåret. De to andre skår, der kan sammensættes er begge randskår. De viser tre vandrette parallelle linier lavet med tosnoet snor placeret lige under randen og 1,7 cm ned. Skårene viser de øverste 4 cm af randen, som er lodret med lige afskåret randkant. I dette tilfælde sandsynligvis også en del af et tragtbæger.
Ud fra karform og ornamentik kan keramikken dateres til tragtbægerkultur, ornamentikken antyder i højere grad, at der kan være tale om den tidlige del, dvs. TN. Karformen med den meget lodrette, ikke særlig udsvajede hals kunne antyde TN C.