Om genstanden
En stor mængde keramik, oprindelig fordelt på to store poser. 249+56+
249 sideskår, 46 randskår, 15 bundskår. Flere af randskårene kan sættes sammen. Der er skår fra mindst 8-9 forskellige kar bedømt ud fra randene. Karrene er ret ensartede med svage s-profiler på karsiden altså med udsvajet bug, som smalner lidt ind inden randen svajer lidt ud. Randkanten er gennemgående lige afskåret eller afrundet. På et par kar er randen markeret, før den de øverste hhv. 3,4-4,8 cm svajer svagt ud. På et par randskår er randen en anelse fortykket i forhold til siden. Et stort randskår kommer fra et kugleformet kar, hvor randen er indadsvajet. Randkanten er lige afskåret. Fire randskår kommer fra samme kar (de kan sammensættes) og viser små tværgående furer på randkanten, ellers er randprofilen som de øvrige kar. Et randskår og tre sideskår samt et hankeskår viser afsæt, dele eller hele hanke. Det ene skår har randen bevaret, og viser, at hanken er placeret ca. 1 cm under randkanten, som er afrundet og randen svagt udsvajet. Der er tale om båndformede hanke med et fladt nærmest firkantet tværsnit. Hankene er 2,3-2,7 cm brede og ca. 0,6 cm tykke. Hankene er 4,5 cm lange og stikker ca. 2,5 cm ud fra karsiden. Hankeskårene er fra mindst to forskellige kar. De sidste randskår, der skiller sig ud er fra et fint glattet/glittet kar med en rand, der er mere markant udsvajet, og dette markeret med en kant på karrets inderside. På det 3 cm brede stykke, der er udsvajet er der på indersiden ornamentik i form af 5-6 groft indridsede bundter af lige furer, som danner hængende trekanter (de bare felter bliver trekanterne). Denne form for ornamentik kendes især fra førromersk jernalder, periode II, og skårene viser da ud over i ornamentikken også ud fra den meget brede åbne karform en stor lighed med fundet fra Emmelev II, som man kan se på Tavle 8 (jfr. Albrectsen, E. 1954: 88, fig. 26. Tavle 8). Der er derfor sandsynligvis tale om et lidt dybt fad.
Keramikken er gennemgående fint magret med nogenlunde jævne overflader, dog ikke direkte glattede/glittede foruden få skår, som tydeligt er fint glattede, næsten glittede. Kun få små skår er muligvis beklaskede, men de er noget usikre. Bundskårene viser spor af mindst 4-5 forskellige kar. De fleste bunde er kun lidt tykkere end karsiden, og bundene er enten flade, hvor siden jævnt runder ud fra standfladen, eller også er bunden markeret ved at karsiden fortsætter næsten lige op et lille stykke, før karsiden runder jævnt udad. Et bundskår har en markant tykkere bund, med markant afsat bund, men siden er også meget tykkere end størsteparten af skårene på dette skår (sidetykkelse 1,3 cm, mens de øvrige ligger omrkring 0,5-0,8 cm).
Keramikken kan ud fra randenes forløb, hankene og ikke mindst de ornamenterede randskår fra fadet som er karakteristisk, dateres til FRJ per. II.
