Billede

Ler, Lerkarskår, ornamenteret

Inventarnummer
OBM4924-X132

Om genstanden

Skårsamling, der sandsynligvis repræsenterer minimum to kar. Omfatter 13 ornamenterede skår, heraf et randskår, samt et større antal ukarakteristiske sideskår, i alt 812 gr.

Kar I: De ornamenterede skår, hvoraf syv kan sættes sammen, er fra et øskenkar, sandsynligvis et større grydeformet kar. Et enkelt skår er med lige afskåret rand og ganske svagt markeret læbe. Ornamentikken består af lodrette bånd indrammet af smalle konturlinjer. Båndene er skraveret med både vandrette og vinkelstillede cardiumindstik samt med punktskråstik. Godset er gråt med middelgrov, forholdsvis tæt magring. Et af de ornamenterede skår er med fæste til afbrudt øsken eller gennembrudt hank. Godstykkelse cirka 9 mm. Yderligere et antal skår med tilsvarende gods, magring og ornamentik er sandsynligvis fra samme kar foruden et antal uden ornamentik, men med tilsvarende gods og magring.
Jf. foto med sammensat skårflade (C3: 6337).

Kar II: et antal sideskår i rødt gods med lyst gråbrun indeside og kerne, groft magret. Skårene i dette gods er alle uornamenterede. Godstykkelse cirka 7 mm. Det kan dog ikke helt afvises, at de under kar II beskrevne skår faktisk hører til kar I, men blot er udtryk for uregelmæssig brænding, da magringen er ganske ensartet.

Karform og ornamentik daterer skårsamlingen til tragtbægerkultur; ornamenteringsteknikken med cardium knytter sig især til tragbægerkultur, sandsynligvis mellemneolitisk tragtbægerkultur MNI-MNIII.

Efter sammensætning af skår er der med stor sandsynlighed repræsenteret to og kun to kar.
Kar I: En afklaring af kartype er vanskelig. Stykket med hankafsats er et optil 13 x 7 cm bredt lige karfragment. Et andet sammensat karfragment er fra en rundet bug. Endelig er der et fragment af en 4 cm høj udsvajet hals med et kort stykke af en lige afstrøget rand. Alle tre fragmenter antages at stamme fra det samme kar. Halsskåret har en diameter, der anslåes til min. 35 cm.
Kar II: Tragtbæger. Det har været muligt at sammensætte en karprofil gående fra lidt under formodet rand, hals, rundet bug til tilspidsning mod bund. Stykket er ca. 12 cm højt. Diameter ved hals ca. 18 cm.

Specifikt fundsted: MF lag under lag a, samlet materiale (foto med ste

Tilknyttet sag

Industrivej OBM4924

Undersøgelsessag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
H.C. Andersens skærmbræt (Firefløjet skærm) 1873-74

Løsøre

H.C. Andersens skærmbræt (Firefløjet skærm) 1873-74

1841

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.