Om genstanden
Skårsamling fra minimum fire kar; omfatter tre randskår,seks bundskår samt et enkelt ukarakteritisk sideskår. Lyst rødt til brunrødt gods. Fundet er opdelt i tre poser.
Kar I: et skår og et lille fragment med kort, lige rand. Randens top er afstrøget til en svagt defineret, smal facettering. Rødt gods med mellemfin magring. Godstykkelse cirka 9 mm ved rand og karvæg. Bundskårene er med tilsvarende gods, magring og godstykkelse.
Kar II: et enkelt skår med ganske let udfaldende, tynd og rund rand. Godset er lyst brunrødt med mørkt brungrå inderside. Mellemfin magring med en del større magringskorn, der træder frem gennem karvæggen. Godstykkelse 7 mm ved karvæg 5 mm ved rand.
Kar III: to sammensættelige skår med lige, tynd og rund rand. Gråbrunt gods. Magringen er mellemfin med en del små hvidgrå magringskorn, der træder frem gennem karvæggen. Ydersiden er afglattet. Godstykkelse 6 mm ved karvæg, 4 mm ved rand.
Kar IV: et enkelt skår med kort lige, let fortykket, lige afstrøget rand. Rødt, middelfint magret godt. Godstykkelse cirka. 10 mm.
Randformerne daterer sandsynligvis skårene til førromersk jernalder eller ældre romersk jernalder B1.
Specifikt fundsted: YU