Om genstanden
Fint dekoreret sideskår af et treleddet kar med skarpt afsat bugknæk. Ud fra stykket må der have været tale om et meget stort lerkar. Karret er af usædvanlig høj kvalitet og meget hårdt brændt. Meget fintslemmet ler med glimmer i. Karret er dekoreret med lodrette furer men uden den plastiske ornamentik, der er kendetegnet for yngre romertids senere afsnit. På den baggrund dateres skåret til periodens første halvdel 2-3 årh.