Om genstanden
Den nordøstlige af de tre træpæle i ligbrændingskonstruktionen. Pælen blev optaget og hjemtaget til dokumentation ved udgravningen i 2013. Den var bevaret i 43 cm længde og var 8 cm tyk og fuldt bevaret i overfladen. En kniv kunne kun stikkes lidt over 1 cm ind i veddet, der var overraskende hårdt og velbevaret, på trods af, at der var tale om en ung granstamme. Hugsporene på den del af træstykket, der var rammet ned i undergrunden, stod skarpe. De øverste 7-8 cm fra overbrændingsstedet og ned ad pælen var sortfarvede, heraf var kun 2-3 cm forkullet. Træpælen blev kasseret efter dokumentation.