Om genstanden
1 X-formet hank, 3 randskår (2 passer sammen) og 17 sideskår (1 passer på hankeskåret).
Hankeskåret er X-formet med en let spidst markeret ryg. Randen er ikke bevaret. Hankens nedre fæste er anbragt øverst på en let rundet bug på overgangen til en udsvajet hals.
De 2 randskår, der kan sættes sammen, er fra et kar med en randdiameter på 24 cm. Det er antageligt fra et kar med en lige til let udsvajet hals/rand. Randen er lige afrundet.
Det sidste randskår er fra et andet lerkar. Ved en affasning på indersiden og en svag afstrygning langs randen på ydersiden er randen let tyndere end karsiden.
Mange af skårene kan være fra det samme lerkar, men der er minimum skår fra tre-fire lerkar.