Om genstanden
I alt 11 fragmenter af antageligt samme kar. Tre eller fire stykker med rand, og ét til to stykker, der har været del af bunden.
Stykkerne varierer i størrelse mellem 1*1 cm til 7*5,5 cm.
Fragmenterne er porrøse og dårligt bevaret, og meget at karret mangler tydeligvis.
Når to af randstykkerne sættes sammen, fremstår karrets overdel i tværsnit som værende meget kugleformet, med en direkte overgang til randen, der har en væsentligt smallere diameter end karrets breedeste sted.
Randen er ikke facetteret, men har antydningen af en udbulning på indersiden, der fortykker randen en smule.
Bundskåret er dårligt bevaret, men en relativt stor vinkel mellem den buede inderside og ydersiden antyder, at karet har haft en udsvajet fod. Desuden er ydersiden på overgangen til foden let konkav i forhold til indersiden, hvilket undersøtter den udsvajede fod.
På alle de større stykker, herunder randskår og bundskår, er der tydelige negleindtryk. Umiddelbart ses der ingen systematik i indtrykkene, men det understøtter formodningen om, at fragmenterne sammer fra samme kar.
Dateringsmæssigt er karret vanskeligt af placere, idet den udsvajede bund går igen fra førromersk jernalder til yngre romertid, men med den buede inderside i overgangen mellem bund og side, samt den direkte overgang mellem bug og rand i karret øverste del, formodes det at karret hører til i den sene del af denne periode, muligvis i yngre romersk jernalder.