Om genstanden
Et stort sideskår (ca 9 x 8 cm) ornamenteret med ca. 2 cm brede furedækkede bånd af kamornamentik på kryds og tværs. Ornamentikken dækker hele skårets overflade og minder om de furedækkede bånd i trekanter, der er beskrevet af Albrectsen (Albrectsen 1956:206, Fig. 52 f - i). Det er dog ikke helt tydeligt, om de furedækkede bånd på dette skår også udgør trekanter. Skåret er af mellemtykt (0,9 cm), fintmagret, hårdbrændt gods med lys gråbrun yder- og inderside.
Datering: Keramikken dateres på baggrund af ornamentikken til romersk jernalder.