Om genstanden
4 stk. spejlkløvet træ hugget til planker. Stykkerne hører sammen to og to, således at der tale om to stk. planker, som er knækket. Vedbestemmelsen er foretaget af konservator Jens Aagaard.
To sammenhørende stykker er af egetræ, som danner en planke. Stykkerne er begge af lysebrun farve og ret bløde i strukturen udvendigt. Planken er i alt 7 cm bred, 2,3 cm tyk og min. 10,1 cm lang. Planken er overbrækket i begge ender. Der ses ingen yderligere forarbejdningsspor end tilhugning af siderne i rektangulær form. Tværsnittet er rektangulært.
Prøve herfra udtages til evt. dendrodatering.
To sammenhørende stykker ikke-bestemt træ (ikke eg!), som danner en planke. Stykkerne er af mørkebrun farve og forholdsvis bløde udvendigt. Planker er i alt 9,7 cm bred, 3 cm tyk og har en længde af min. 9,8 cm. Der ses ingen yderligere forarbejdningsspor end tilhugning af siderne i rektangulær form. Tværsnittet er rektangulært.