Billede

Ler, Lerblok

Inventarnummer
OBM5491-X30

Om genstanden

Lerblok ornamenteret.
Dimensioner:
Længde: 34 cm.
Bredde: 12,5 cm.
Højde: 11 cm.

Lerblokken har form som et rugbrød, hvor undersiden er forsynet med en gennemgående centralt placeret langsgående forsænkning med en bredde mellem 4,5 og 5,5 cm - smallest mod enderne. Dybden på forsænkningen er ca. 3 cm.
Stykket er brækket i to næsten lige store dele mens overfladen af den ene halvdel er afbrækket i et stykke der måler ca. 11 cm. Fra "gavlen". Overfladen af lerblokken svajer en smule op på det sidste stykke op mod det afbrækkede stykke. Det er derfor overvejende sandsynligt at lerblokken her har været forsynet med en egentlig lille opsats - dette kendes fra stykkerne fundet på OBM 4114. En sådan opsats har hævet sig svagt over resten af lerblokkens overflade.
Lerblokken er udelukkende ornamenteret på de to langsider, mens resten af overfladen forekommer afglattet og jævn.
Ornamentikken består af indridsede streger samt indstemplede trekanter. Billedfelterne på de to sider er umiddelbart ens komponeret om end en mindre forskel dog kunne registreres.
Billedfelterne er indrammet af lange streger enten dobbeltstreger eller enkeltstreger. Hvert billedfelt består overordnet af tre zoner; et øvre og et nedre billedfelt samt et centralt felt uden brug af ornamenter. De tre zoner er hver lige brede og anlagt vandret og afgrænset af indridsede streger. Et gennemgående tema i ornamentikken er brugen af det trekantede stempel. Stemplerne er i tre tilfælde organiseret systematisk som modstående trekanter (spids mod spids), mens det fjerde og sidste billedfelt er udført ekstremt rodet og helt uden systematik og øje for detaljen - man må ligefrem spørge sig selv om det her er barnet i huset der med instruktioner har fået til opgave at færdiggøre ornamentikken - hvad derefter er gjort efter bedste evne.

Tilknyttet sag

Kielbergvej Nord OBM5491

Undersøgelsessag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Mønt, Harun al-Rashid

Mønt

Mønt, Harun al-Rashid

807

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.