Om genstanden
Nærmest dråbeformet digel eller støbeform. På den ene side af genstanden ses et udtrukket "øre" eller flad gribeknop. I den spidse ende ses en tydelige hældetud med en åbningsdiameter på 5 mm. Hvorvidt der er tale om en digel eller en støbeform er usikkert. Hvad der taler imod brugen som en digel er, at der ikke umiddelbart kan udskilles noget hul til at komme metallet ned i diglen, de det eneste hul synes at være hældetuden. I så fald vil diglen være blevet lukket inden metallet er varmet op og blevet smeltet. Der er måske nærmere tale om en støbeform, hvor man har kunnet holde i øret, mens det flydende metal er hældt ind ad det lille hul, og spørgsmålet er så, om ikke formen i så fald er blevet holdt med en tang i gribeknoppen. Genstanden er udført i fintmagret ler i et lysgråt gods, der er tydeligt sekundært brændt. Godstykkelsen kunne måles til 4 mm på siden og 6 mm mod bunden.
Måledata.
Omkreds: 3,5 cm.
Højde fra tud til bund: 4 cm.
Metode.
Efter optagning er genstanden sendt til konservering på Odense Bys Museers konserveringsafdeling, der har samlet så meget som muligt af genstanden. Alt den afrensede jord er desuden gemt i små reagensglas til fremtidig analyse.
Tolkning og datering. Digel eller støbeform. Stammer fra en rektangulær grube i forbindelse med en gårdsenhed fra slutningen af yngre romersk eller begyndelsen af ældre germansk jernalder.
I Arne Jouttijärvis metallurgiske rapport konkluderes at diglen formentlig har været anvendt i forbindelse med messinglegeringer el.lign.
