Om genstanden
Lettere trapezformet jernbeslag med en lettere konveks afslutning. På beslagets top ses en tydelig fortykning, men hvad det skyldes kan ikke ses. Heller ikke røntgen afslører dette, men på billedet kan det ses, hvordan stykket mod toppen har en tandet afslutning, eller netop her er brudt over i det der ses to halvmåneformede fordybninger. På røntgen afsløres der ligeledes fem gennemboringer i beslaget arrangeret henholdsvis som to ovenfor hinanden stående huller, et centralt hul, to overforhinanden stående huller osv. Fortykningen af stykket vil være lige ud for et enkelt hul, og der kan altså sidde en nitte eller lignende, som man må formode hullerne er til. Stykket er 2 mm tykt.
Bredde top: 1,7 cm.
Bredde bund: 2,2 cm.
Tolkninge og datering. Der er formodentlig tale om et skrinbeslag eller lignende beslag med tydelige nittehuller. Kan ikke dateres nærmere end ældre jernalder.