Om genstanden
To sammenhørende randskår fra større forrådskar med en ydre randdiameter på 46 - 48 cm. Randen plant vandret affladet og stærkt fortykket i forhold til karvæggen ved overgangen til overdelen: Randen varierer fra 2,4 - 2,75 cm i tykkelse, mendes karvæggen under denne har godstykkelser på fra 1,15 - 1,40 cm.
På det ene randskår udgår en hank 2,3 cm under randen. Hanken er 6,2 cm lang og 3,1 - 3,35 cm bred, og har et ovalt tværsnit. Fæstefladerne er en smule udvidede i forhold til øvrige hankbredde. Karvægstykkelsen midt for hanken er 1,2 - 1,35 cm. Godset er mellemfint magret, og ydersiden fremttræder brungrå til mørkegrå. Indersiden har sort og gråsorte partier.
6 Sideskår: Alle stammer fra større kar, og for de største skår er målt minimumbugbredder på hhv. 22, 24 og 36 cm.
4 af skårene bærer præg af sekundær brænding på ydersiden i form af fremtrædende magringskorn og rødbrænding.
Godstykkelser på sideskårene er målt til 7-10, 9,5-11, 10-13, 11-13 cm. På et af skårene er hele indersiden tilsyneladende fraspaltet.
Ialt 1558 g.
Datering: Sen førromersk jernalder.