Om genstanden
Randskår fra kar med en randdiameter på o. 25 cm. Størrelse: 10,1 x 6,35 cm. Randen er ganske svagt udadbuet, og går i et let svaj over i overdelen. 1,3 cm under randen ses en gennemboring til hankfæste. Udfor gennemboringen har karvæggen en svag fortykkelse, men der kan ikke på det grundlag siges noget om hankens udformning. 5,25 cm under randenses ligeledes en svag fortykkelse af karvæggen, hvilket indikerer, at hanken har haft et spænd på o. 3,5 cm. Selve randen er 10 mm tyk, og runder jævnt mod indersiden, medens den har en skarpere runding mod ydersiden. Godstykkelsen Ydersidens farve er generelt mørkebrun, med en lysere brun farve ved overgangen til overdelen. Indersiden varierer fra rødbrun til mørkebrun. Godset er mellemfint magret med enkelte større magringskorn.
Datering: Hankens placering indikerer en datering til mellemste førromerske jernalder