Om genstanden
To randskår, 10 ornamenterede sideskår og 14 ukarakteristiske sideskår.
Det ene randskår er lodret afsat, ufortykket og afrundet. Det fremstår i et gråbrunt gods med en tykkelse på 8 mm og en relativ fin magring. På ydersiden er karret beklasket.
Det andet randskår er spaltet, men det formodes at være nærmest lodret afsat og med en lille udtrukket læbe. Lysgråt gods med en grov magring med granit.
Ornamentikken består overvejende af en lodret afstribning, der enten kan være samlet i band afbrudt af udekorerede partier. På et skår flankeres afstribningen af en lodret række af skrå indstik med en form for tregrenet redskab eller kam. Et andet skår synes den lodrette arstribning at startes med et nærmest trekantet indstik som afstribningen udgår fra. Stykkerne fremstår i lysbrune og orangerøde nuancer med en grov granitmagring. Godstykkelsen varierer fra 6-9 mm. Flere stykker er sekundært brændte.
Sideskårene fremstår i gra og brune nuancer med en generel grov magring med større granitkorn. Godstykkelsen varierer fra 6-9 mm. Enkelte skår virker beklaskede.
På baggrund af ornamentikken dateres skårene til TN C eller senest MN 1b. De beklaskede skår kan dog være en yngre indblanding fra yngre bronzealder.