Om genstanden
4. kvadrat, lag 2/3
Omtrent 50-70 lerkarskår der udgøres af fem randskår, flere ornamenterede skår samt en del ukarakteristiske sideskår. Randskårene er nærmest lodret afsatte og lige afstrøget. Lysbrunt gods med en tykkelse på 5-9 mm. og en relativ grov magring. Et randskår har ornamentik i form af storvinkel linjer og to andre vinkelbånd med vandret udfyldning. På et tredje randskår ses små knopper eller vulste afsat umiddelbart under randen.
Dekorationselementerne udgøres af lodret afstribning, sidestiklinjer, skråtstillede pindstik samt skår med pålagte lister med indstik. Sideskårene fremstår i brune og grå nuancer med en tgodstykkelse på 5-10 mm og en fin til grov magring med knust kvarts. På baggrund af dekorationselementerne dateres keramikken til TN C til MN 1b