Om genstanden
22 skår, heraf er tre bundskår, der kan sammensættes og seks er ornamenterede sideskår med spor af lodret bugafstribning. Skårene kan stamme fra samme kar, selvom overfladen changerer lidt fra gulbrun til brungrå. Overfladen er jævn og skårene er mellem til groft magrede med tykkelse på ca. 0,5-0,8 cm. På to skår med lodret bugafstribning ses også en lodret række af indstik med tynd pind eller strå ved siden af de lodrette furer. Ved siden af dette er et bart parti. På indersiden af skårene ses på flere spor af fastbrændt sort materiale, nok madrester.
Keramikken skal sandsynligvis henføres til tragtbægerkultur jfr. ornamentikken.