Om genstanden
Nb. der stod intet x-nr. på manilla, men der må være tale om x65 (anlægsangivelse stod på manilla).
41 skår, heraf fem randskår og tre hankeskår. Alle hankeskår og fire randskår stammer nok fra samme kar. Sideskår og det sidste randskår viser, at der er skår fra mindst to yderligere kar.
De fleste skår har mellem til fin magring, glattet overflade og en tykkelse på ca. 0,7-1 cm. Skårene, der passer med rand og hank er mere pænt glattet, end de øvrige, de er glattet/glittet og fint magrede, ca. 0,8 cm tykke.
De to kars rande viser ret ens rande. De er kun 3 cm høje, og viser en kort lodret rand, hvor siden i bunden af skåret svajer kraftigt ud. Hals/rand er dog ikke markeret ved et decideret knæk. Randkanten er lige afskåret, på det løse randskår er randkanten dog afrundet. Hanken er båndformet, 2,5 cm bred. Hanken er en nærmest , 4,5 cm høj og stikker 3 cm ud fra karsiden med et 2,1 cm hul. Hanken kan ikke sættes sammen med randen, men det virker sandsynligt, at den sidder umiddelbart under randkanten.
Den båndformede hank og randforløbet antyder mest en datering til FRJ, men en datering til YRJ kan ikke udelukkes, da stort set de samme karakteristika forekommer i denne periode.