Om genstanden
Flintskraberen er lavet på et meget stort afslag. Ses en meget stor positiv slagbule og en del mindre negative slagbuler på modsatte side af den positive. Stykket er 12,6 x 9,6 x 2,4 cm. stort og der ses cortex i området ved skraberæggen, som ligger i modsatte ende af de tidligere nævnte slagbuler. Skraberæggen er meget lang eftersom at stykket er så stort.
Stykket er lavet på en meget grovkornet lys brungrå flint, hvor ses masser af kiselaftryk af organismer (bryozo flint?). Stykket kan ikke nærmere dateres end til neolitikum og bronzealder. Men der er ingen tvivl om at dette stykke og skraber X317 fra samme anlæg er lavet ud af den samme flintblok. Det ses tydeligt ved sammenligning af de to stykker og deres flintsammensætning, farve og urenheder etc.