Om genstanden
Fra fyld 7.
15 skår fra mindst seks forskellige kar. Skårene er af ret forskellig karakter. Generelt har skårene jævne eller glattede (næsten glittede) overflader, med mellem magring og tykkelser fra 0,4-0,9 cm. Skårene stammer fra kar af forskellig størrelse. Fire skår adskiller sig markant fra disse og bliver derfor beskrevet selvstændigt her. Blandt disse er et formodet bundskår af fodskål/fodbæger og tre sideskår. Alle skår har næsten sort glittet (glinsende) overflade, fin magring. Sideskårene er 0,4 cm tykke. Bundskåret viser en helt flad bund med et helt skarpt knæk til siden i en vinkel på 60 grader. Siden er derfor konkav den første cm efter bunden, hvor skåret er afbrækket. Denne form kendes især fra fodbægre, og måler man skåret, ser det også ud til at komme fra et kar med en bund på 6 cm i dia. Det virker derfor plausibelt, at der er tale om en fodskål.
Fodskåle/fodbægre kendes fra FRJ-YRJ.