Om genstanden
Fra syddel.
Gods: mellem til lyst gråbrunt let groft magret. Godstykkelse: 0,7 cm.
Antal og beskrivelse:
7 randskår, fra mindst fem forskellige kar:
Et med fortykket, let udfaldende rand med "læbe", godstykkelse 8-12 mm. Et (af mere speciel udformning) med lige afskåret rand, godstykkelse ca. 13 mm, let konkav side, formodet randdiameter målt til 8-10 cm. Et med fortykket rand, hvor den fortykkede del har en "længde" på ca. 3,5 cm, tykkelse er 7-13 mm, muligvis fra et fad. Et med let udfaldende, rundet til lige afskåret rand, med en godstykkelse på ca. 8 mm og et med rundet, let udtyndet rand med en godstykkelse på 4-6 mm.
2 bundskår (fra samme kar, groft magret med en godstykkelse på ca. 9 mm).
Samt diverse sideskår af varierende tykkelse, overflade og farve.
Datering: Yngre førromersk eller ældre romersk jernalder.