Om genstanden
Tyknakket flintmejsel af bryozoflint. Æggen har et mindre afslag, der ikke med sikkerhed kan afgøres som brugsskade eller evt. recent skade, mens nakkens behugning synes at være den oprindelige tilvirkning. Længden er 140 mm. Bredsiderne er omtrent fuldt slebne med få resterende spor af den oprindelige behugning, mens smalsiderne er mindre intensivt uslebne, dog er de næsten fuldt slebne de yderste ca. 70 mm mod æggen. Nakkebredden er 21 mm, mens nakketykkelsen er 18 mm. Vægt: 111 gr.
Mejseln er af samme type som nr. 186 i P.V. Petersen, Flint fra Danmarks oldtid. Datering: Mellemneolitisk tragtbægerkultur V.Fra lag a.