Om genstanden
Ca. 20 gram / 20 ml kraftigt hvidbrændte knogler, nu stærkt sodsværtede. Største stykke er 2,5 cm, men hovedparten langt mindre og for en væsentlig dels vedkommende umulige at bestemme nærmere. Et mindre fragment af en flad knogle hidrører antageligt fra kranievæggen og sandsynliggør en bestemmelse af knoglerne som humane. Der er ikke med sikkerhed tandfragmenter i materialet, ligesom ingen stykker udviser spor af bearbejdning.