Om genstanden
Uornamenterede lerkarskår i generelt tykvægget jernaldergods, ca. 40 stk. Største stk. 11 cm i tværmål. Et enkelt skår (bund/sideskår) knap 20 mm tykt - ellers generelt tyndere. Skårene repræsenterer flere bopladskar; flere har tydelige sodspor på ydersiden og tendens til madskorpe på indersiden. Materialet omfatter fem randskår samt et skår fra halsen umiddelbart under randen. Disse repræsenterer antagelig fem forskellige kar, der er fordelt på to hovedtyper: 2 randskår er fra kar med jævnt afrundet korpus og kort, lodret, ufortykket rand. Tre randskår og antagelig halsskåret er fra kar med indtil ca. 2,8 cm høj, udadfaldende og ufortykket rand og antagelig mere kugleformet korpus. De tre randskår hidrører antagelig fra et kar med samme profil som x12. Halsskåret er - i modsætning til de øvrige - fintmagret og næsten glittet i overfladen.
Udskilt herfra x15.