Om genstanden
Bronzecelt med stærkt svajet æg.
Fundet af detektorarkæolog Benny Pennerup d. 14 april 2012. Findestedet markeret med henblik på museal opmåling og genstanden behandlet optimalt uden afrensning mv.
Fundet indleveres til danefævurdering.
Fundstedet er indmålt med GPS. Fundstedet er et lavtliggende område med tørveforekomst umiddelbart under muldlaget. Celt X514 er fundet indenfor tørvelaget udbredelse, og må således være deponeret i et tidligere vådbundsområde.
JBON: Efter konservering fremstår celten velbevaret med fladedækkende brunlig patina og relativt glatte overflader. Æggen er stærkt udsvajet med en bredde på 5 cm og med stærkt opadbøde ægafslutninger. Længden på celten er 5,9 cm og tykkelsen på midten er ca 3 cm. Mundingen er markeret med en kraftig omløbende vulst med en bredde på ca 0,7 cm. ingen mundingsrippe kunne iagttages. Umiddelbart under vulsten ses en øsken, der dog i øksens nuværende tilstand fremstår som ombukket. Skafthullet er let ovalt med en størrelse på 2,2x1,9 cm. Vægten på stykket er 110 gram.
Typen minder om Baudous type C2a. Dog har nærværende eksemplar mere opadbøjede ægge end denne type. Desuden er æggen placeret under mundingsranden på nærværende eksemplar, medens den på C2a er placeret direkte på mundingen. Sandsynligvis er der tale om en variant af Baudous type C3, der i nærværende tilfælde dog har opadbøjede ægge, hvilket ikke er tilfældet for Baudous type C3. Type C3 omfatter en mellemform mellem C2a og den skånske type med forlænget hals (Baudou 1960:24 og tafel VI) og dateres overvejende til PVI, men findes også i PV. Typen fordeler sig overvejende i Skåne. på Sjælland og på Fyn (Baudou 1960:Karte15).
