Om genstanden
Jordsøjle udtaget til vådprøve med henblik på makrofossilanalyse. Prøvemotivation: Indholdssammensætningen ønskes kortlagt med henblik på identifikation af de aktiviteter anlægget repræsenterer.
Prøvemotivation - uddybet:
X3: Jordsøjle udtaget til vådprøve med henblik på makrofossilanalyse. Prøven er data om de akkumuleringsprocesser, som har ført til aflejringen af de to kulturlag (D) og (Z), der foreløbigt opfattes som henholdsvis et vækstlag samt pløjespor.
Prøvemotivation: Indholdssammensætningen ønskes kortlagt med henblik på klarlæggelse af, hvorvidt der er tale om dyrkningsspor eller terrænoverpløjning i forbindelse med etableringen af demarkationsterrænet i 1600-tallet.
X16: 5 l jord til vådprøve med henblik på makrofossilanalyse. Prøven indeholder data om brønden (P/AL), heriblandt både om dens brug, der formentlig er relateret til dyrehold, samt om dens nedlæggelse, hvor et dyrekadaver deponeres heri.
Resultat af kursorisk analyse på Moesgård, marts 2015(rapport vedhæftet MUD):
Resultat
Der kunne identificeres ganske få frø og ingen korn i prøven. Frøene kunne identificeres til græsfamilien
(Poaceae), hvidmelet gåsefod (Chenopodium album), limurt (Silene sp.), brombær (Rubus fruticocus), sort
sennep (Brassica nigra), pileurt (Polygonum sp.), samt et frø, muligvis fra star (Carex sp.).
Da indholdet af trækul ikke var tilstrækkeligt, vil det ikke være muligt at udtage materiale til 14C-datering.
2
Om konteksten hvorfra prøven er taget, kan det ud fra de fundne arter siges, at lagene D og Z fra x3,
indeholdt hvidmelet gåsefod og limurt. Hvidmelet gåsefod trives på agerjord og ruderater (Hansen
1933:177). Det er ud fra disse arter vanskeligt at påvise, hvorvidt der er tale om dyrkningsspor eller
terrænoverpløjning, da de trives under begge forhold. Bl.a. optræder hvidmelet gåsefod hyppigt i
dyregødning og vil derfor kunne optræde alle steder, hvor der har været gødsket. Endvidere vil alle former
for omrodet jord eksempelvis et demarkationsterræn kunne også være et område, hvor hvidmelet gåsefod
trives.
Brønden, x16 viser desværre ingen direkte relationer til husdyrhold. Fundene af brombær, græs, pileurt,
gåsefod og star giver ikke et entydigt svar i forhold til dyrkningsforhold, da disse arter trives under flere
forskellige forhold. Brombær kan repræsentere føde eller en plante, der har vokset på stedet.
En egentlig arkæobotanisk analyse af materialet fra Grejsdalen Syd, kan ikke anbefales, da materialet er
meget sparsomt og derfor ikke kan give væsentlige yderligere oplysninger.
Louise Bjerre Petersen, BA. og Peter Mose Jensen, cand. mag.
Afdeling for Konservering og Naturvidenskab
Moesgård Museum
Prøven er kasseret d. 1.6.21 af MTR
