Om genstanden
Der ses et næsten helt minature kar, som kun mangler ganske lidt af den ydre del af standfladen. Mundingsdiameteren er 3,5 cm udvendigt og den indvendige mundingsdiameter er 2,6 cm ved randen. Højden på karret er 2,6 cm og karret vejer 26 gram.
Karret er forholdsvis fint magret og har en mellem brun farve og er hårdt brændt. Der hvor man kan se de indre dele, hvor karret har mistet en anelse af sin standflade ses at skærven er mørk gråbrun.
Karret har antydningen af en fod (standflade), som er en anelse større end selve karret, som ellers har lodrette sider. Karret fremstår symmetrisk i sin form omend at karret hælder en lille smule til den ene side. Karrets standflade har en diameter på 3,6 cm, og som sagt en maximal mundingsdiameter på 3,5 cm.
Der ses aftryk af negle i karrets indre bund fra den der har lavet minature karret.
Jordfyld fundet i minaturekar, vægt 12 gram. Jorden er floteret og soldet maj 2016 og der fremkom ikke nogen fund.
Datering: Ældre Romersk Jernalder til yngre romersk jernalder baseret på den hustypologiske tolkning, hvori denne og 3 andre minature kar er fundet i. Der ses delvis bevaret dobbelt væg i K3 huskonstruktionen.