Om genstanden
Malmgryde, oprindeligt trebenet, men nu er kun 1 ½ ben bevaret; det ene ben er forsvundet sammen med et stykke af bund/side/rand, der er afrevet i gammel tid. Det fuldt bevarede ben afsluttes nedadtil i en let zoomorf fod. Herover er et ca. 0,8 cm bredt hul i karrets overdel/skulder, evt fra et hankefæste. Herunder er tre horisontale, lave pynteribber. Det afbrækkede ben er slidt på brudfladen, så det har været brugt efter at være gået itu. Derfor ses også skævt slid på det intakte ben. Under kroppens midte ses en ca. 0,9 cm høj, ikke fjernet rest af støbetap. Nedadtil er den groft slebet. På ydersiden af bunden ses aftryk af plantefibre, måske fra noget karret har ligge i i jorden. Lokalt på ydersiden øverst på karret er en rustplamage, som viser, at gryden kan have ligget sammen med en anden g enstand. På indersidens nederste del ses fastbrændte madskorper. Øverst tæt under randen ses også en mindre plamage af mørtel/puds. Godstykkelse ca. 0,2 cm. Randen ufortykket og stærkt fragmenteret. Bevaret højde ca. 13 cm. Diameter på kroppen ca. 12,5 cm. Stykkets overflade bærer præg af manglende finish.
Der er tale om en malmgryde af bronze, som desværre er gået itu. Det meste af den ene side og det ene ben mangler. Et andet ben er knækket, mens det sidste stadig har en simpelt udformet fod bevaret. Ydersiden er ornamenteret med tre vandrette ringe, og over dem er der et mærkeligt hul i siden af gryden. På undersiden er der en støbekegle. Ud fra bl.a. størrelsen og den lukkede poseagtige form dateres gryden til middelalderen. (D538/2019, x1)