Om genstanden
Tre randskår, hvoraf det ene har hank påsat, og ca. 20 sideskår. På baggrund af randskårene vurderes skårene at omfatte min. tre forskellige kar.
Kar I: Et stort rand- og sideskår med hank fra et stortreleddet forrådskar med fortykket, udsvajet og facetteret rand og en let x - format hank, der er påsat fra øverst på randen og til karrets skulder. Karrets har haft en stor randdiameter, formodentlig over 40 cm og består af tykt, groftmagret gods med lys rødbrun - gråbrun yderside og mørk gråbrun inderside.
Kar II: Et mindre randskår fra et kar med udsvajet, fortykket rand med en bred facet på overkanten. Skåret er af tykt, groftmagret gods med lys rødbrændt yder- og inderside.
Kar III: Et lille randskår fra et kar med tynd, udsvajet rand af tyndt, mellemgroft magret gods med gråbrun yder- og inderside.
Derudover omfatter skårsamlingen sidekår af tykt, groftmagret gods med rødbrun yder- og inderside men også enkelt skår af tyndere, mere fintmagret gods med sortbrun, glittet yderside.
Dateringsgrundlag: På baggrund af kar- og randtyper samt hankens placering på kar I er keramikken samlet dateret til perioden mellemste førromersk jernalder - ældre romersk jernalder, mest sandsynligt yngre førromersk jernalder per III.