Om genstanden
Ét ornamenteret bugskår på 5x4 cm. Godset er rødbrændt med en tykkelse på 5-6 mm og har en meget fin magring. Ornamentikken består af overfladisk dybe riller / furer som løber vandret omkring karret. Der i mellem ses skråtstillede furer i sæt af 6, som sammen danner et trekantsmønster.
Dateres på baggrund af udseende og ornamentering til romersk jernalder. Formentligt yngre romersk jernalder.