Om genstanden
6 fragmenter af spydspids med to modhager; heri indgår x169, som omfatter selve odden. Flere af fragmenterne har dårlige sammensætningsflader, men der er ingen tvivl om, at de udgør dele af samme og generelt velbevarede genstand. Dele af spidsen er afbildet i Fynske Minder 1989 som fig. 7 på side 73. Spidsen er i alt ca. 35 cm lang, men det er ikke helt klart, om døllen er intakt bagtil. Ligeledes kan det ikke med sikkerhed afklares, om spydet har været sammenbukket før deponeringen; karakteren af bruddene mellem de enkelte dele kan tyde på dette. Bladets længde udgør heraf ca. 13,5 cm, og det har bladtværsnit 2c. De øverste ca. 10 cm af døllen er massiv, mens de nederste ca. 10 cm er hul, men sammenbanket. Graden af døllens facettering er derfor vanskelig at fastslå. Ilkjærs type 6, der dateres til C1b.