Om genstanden
Ca. 15 små fintmagrede, velbrændte jernalderskår, muligvis fra 2 kar. Et par af skårene er ret sekundært brændte, andre virker blot ildpåvirkede/sodsværtede som det er almindeligt med keramik fra brandpletgrave. På et sideskår ses spor af svag fureornamentik. 1 randskår stammer fra et kar med tynd, let udfaldende rand. Et par lidt tykkere og ikke sekundært ildpåvirkede/sodede sideskår kan evt. hidrøre fra x328 fra grav BX, men det kan ikke afgøres med sikkerhed. Antagelig tidlig del af yngre romersk jernalder.