Om genstanden
Ca. 4,7 cm langt fragment af bøjlen fra bronzefibula med omslået fod og foden fæstnet til bøjlen med omviklet tråd. Den smalle, båndformede bøjle har trekantet tværsnit, og der ses ingen spor af ornamentik på den lille del af foden, som er bevaret, eller på bøjlen. Tværarmen har 1-2 vindinger på hver side af bøjlen og baglagt tværtråd, men iagttagelser her vanskeliggøres af, at fibelhovedet er dækket af tekstilrester. Lidt af nålen er bevaret. Fibeltypen kan ikke fastsættes mere præcist end Albrectsens type 22-24, og en datering kan derfor ikke indsnævres mere præcist end YRJ II-III.