Om genstanden
Prøve udtaget ca. 155 cm. under overfladen.
Afsendt til NNU, Peter Steen Henriksen, til nærmere analyse den 17/10 2006.
Resultater af analysen:
Prøvebeskrivelsen: Består efter slemning hovedsagligt af organisk materiale, i form af plantetrevler og stængler, noget ved og enkelte større pinde og kviste. Herudover ses lidt sand /grus og småsten og enkelte stykker trækul.
Plantefund: Det artrigeste af de tre undersøgte lag. Af dyrkede planter er der i dette lag repræsenteret enkelte frø af kapselfragmenter af alm. Sæddodder, diverse pileurtarter, alm. Rødknæ. Alm. Svinemælk, alm. Fuglegræs samt stor og liden nælde. Vandplanter er repræsenteret ved vandranunkel og svømmende vandaks og fra fugtig bund dominerere el og fliget brøndsel og i mindre grad bidende/lav ranndunkel, alm. Brunelle og bidende pileurt. To lidt atypinsk fund placeret i kategorien økologi variabel er plettet kongepen og hvas randfrø, der vokser på hedebakker/græsklædte bakker henholdsvis vejkanter(gærder og løvskov/krat. I forhold til de to foregående prøver forekommer der kun få mosfragmenter i X168.
Prøven indeholder en del insektrester, incl. En del vårfluelarvehylstre samt hvileæg af Daphnia.
Tolkning: Som sagt udgør X168 den artrigeste af de tre prøver, samtidigt med at den også udgør det mest heterogene materiale. Kombinationen af dyrkede planter samt ruderat/markukrudt (kulturindikatorer), er her kraftigst. Tilstedeværelsen af kapsel- og frøfragmenter af hør, samt sæddodder (karakteristisk hørukrudt) leder tankerne hen på, at laget afspejler en fase, hvor brønden kan have været brugt til hørrødning. Men fraværet af hørstængler i materialet taler dog for, at det i så fald ikke kan have været hørrødning i større stil, da der så må forventes større mængder fragmenterede hørstængler i laget, med mindre der er tale om en total oprensning af brønden.
