Om genstanden
Fra området omkring træskål X159
Afsendt til NNU, Peter Steen Henriksen, til nærmere analyse den 17/10 2006.
Resultater af analysen:
Prøvebeskrivelse: Ca. halvdelen af slemmeresten udgøres af organisk materiale, i form af plantestængel - fragmenter vedfragmenter og nogle rodfragmenter. Den resterende del af prøven udgøres af sand/grus og småsten.
Plantefund: Der ses kun få rester efter dyrkede planter i form af kapselfragmenter af alm hør. En del ruderate planter ses ligeledes så som hyrdetaske, hvidmelet gåsefod, fersken pileurt, alm. Svinemælk, alm. Spergel, alm. Fuglegræs og stor nælde. Fra fugtig bund er det el der dominerer, mens fliget brøndsel, gåse potentil, lav ranunkel, butbladet skræppe og bidende pileurt også er repræsenteret i et mindre antal. Vandplanter er repræsenteret ved frø af frugthylstre af svømmende vandaks og en del frø af vandranunkel. Herudover ses der en del mosfragmenter, en del insektrester og en del Dafnie ephippae (hvileæg) fra to slægter (Daphnia og Diaptomus)
Tolkning: X202 adskiller sig ikke væsentligt fra prøve X167 i tolkningen ud fra sammensætningen af arter, bortset fra tilstedeværelsen af en hel del frø af el og tilstedeværelsen af kattehale (ynder at gro i ellesump). Dette kunne tolkes som om at perioden hvor dette lag er afsat afspejler en forsumpning og tilgronong af området. Tilstedeværelsen af så få rester af dyrkede planter som der er tale om, giver heller ikke her anledning til at tolke dem som andet end sekundært aflejrede lag.