Om genstanden
Omtrent 100 ukarakteristiske sideskår, samt 10 stk. randskår. Alle meget eroderede, det er derfor svært at udtale sig om den oprindelige farve på skårene. Der anes dog en rødlig nuance på ydersiden af visse af skårene. Derudover er der madskorpe lignende rester på visse af skårene. Godset er omtrent 4 mm. Tykt og groft magret. Nogle af stenene i magringen er op til 7 x 4 mm.
Randen er svagt udsvajet, ufortykket og afrundet.
Datering: Det er ikke muligt at datere keramikken nærmere end bronze- eller jernalder. På grundlag af randens karakter, samt på grundlag af at anlægget, hvori skårene er fundet, skal ses i sammenhæng med et brandgravfelt gravet i 1994, dateret til førromersk jernalder samt ældre romersk jernalder, foreslås en datering til yngre bronzealder eller førromersk jernalder. Dateringen er usikker.